Emilie, Louise og de andre. Maritime artikler og essays - forsideAnders Monrad Møller

Emilie, Louise
og de andre

maritime artikler og essays





(17 x 24 cm) 160 sider.
185,- kr.


Denne udgivelse indeholder fire nyskrevne og seks tidligere publicerede maritime artikler og essays af historikeren dr. phil. Anders Monrad Møller.

De nye: ”Båden”, ”Jeronimus” og ”Skrænten” er fortrinsvis personlige erindringer fra en yndet udkigsplads ved Svendborgsund, skrevet af ren lyst, men indholdsmæssigt også sat ind i en historisk ramme.

Artiklen om ”Christian VIII til søs” er en naturlig følge af forfatterens årelange beskæftigelse med af den danske konges dagbøger og breve.

EmilieDe seks tidligere udgivne artikler stammer fra forskellige tidsskrifter, der for fleres vedkommende kan være svære at finde frem til. Det gælder især for artiklen om ”Jagten Jensine” og smuglersagen med den appetitvækkende titel ”Tomme tønder, te og toldsvig”.

Forfatteren har fundet det vigtigt at genudgive dette udvalg, især fordi der her har været mulighed for at revidere og tilføje. Dette har især artiklen om ”Sofus og Klara” nydt godt af.

Den afsluttende artikel om ”Skibsmålingen i Danmark – for sidste gang” er – angiveligt – Anders Monrad Møllers sidste ord om dette emne, som har (for)fulgt ham i en menneskealder med affattelsen af i alt fem artikler til følge. Med hans egne ord skal ”den berømmelige sjettedelsmoderation” nu hermed ”have fået, hvad den tilkommer og formenes hermed endegyldigt at være lagt til side”.

Læs også om Møllerne og musikken, der kan læses som en selvstændig forlængelse af Emilie, Louise og de andre.

læs forfatterens forord til "Emilie, Louise og de andre" her