Ung og forelsket i den københavnske Guldalder
En dansk students dagbog er den unge Carl Joakim Brandts daterede optegnelser strækkende sig fra 1835, hvor han som 17-årig drager fra Nyborg til København for at studere, og ti år frem.
Skrevet i forfatterens formative år har dagbogen i sagens natur karakter af en udviklingsroman og er nedfældet, når forfatteren har oplevet noget mindeværdigt - såsom en rejse, et tronskifte eller en kroning - eller blot har haft et stærkt behov for at lette sit betrængte sind ved at sætte pennen til papiret for at skrive om hjemve, sorger og glæder det være sig i prosa eller poesi.
Den følgende smagsprøve på hans muntre stil er skrevet i anledning af en mindre krise omkring bestanden af skjorter og flipper iblandet et lille stænk hjemve:
Hvert et Træ staaer her og fryser,
Ganske nøgent uden blad.
Hu, de ryste, saa jeg gyser,
Hvem der snart i Fyen sad!
Hvem der vilde dog forære
Mig en Brystdug af Flonel
Eller blot en Vadmels, Kjære!
Ogsaa det var meget vel,
Skulde vis paa Takken være,
Ellers fryser jeg ihjel.
Et hovedtema i bogen er drømmen om den eneste ene, der længe blot besynges, men langt om længe materialiserer sig. Undervejs udsættes helten for skuffelser, anfægtelser og ikke mindst fristelser, inden omsider kærligheden sejrer, og læseren kan få opskriften på et vellykket frieri anno 1841.
En dansk students dagbog er imidlertid mere end blot et eksempel på, hvad en velbegavet ung dansk student kunne finde på at betro papiret. Der kendes kun ganske få dagbøger fra denne periode, og bogen giver således et enestående indblik i den sene guldalders dagligliv og konventioner.
Man følger Carl Joakim Brandts tilværelse som huslærer i en af hovedstadens mest fremtrædende familier, hvor den benovede unge mand møder alle datidens koryfæer: Oehlenschläger, brødrene Ørsted, Ingemann, Thorvaldsen m.fl., og man erfarer om hans møde først med Søren Kierkegaard og siden med N.S.F. Grundtvig, der skulle få en afgørende indflydelse på den unge teologs fremtid.
En dansk students dagbog er udstyret med forord og efterskrift af udgiveren - og efterkommeren - dr. phil. Anders Monrad Møller, der også har skrevet en fyldig kommentar, som følger teksten dato for dato og søger at identificere personer og begivenheder. De talrige familieforbindelser belyses endvidere ved hjælp af det efterfølgende navneregister, der ligeledes har henvisninger til datoer.
"Guldalderguf for kendere. Brandt var præcis så sentimental, indforstået og interessant, som man kunne forvente af en begavet student anno 1840."
Jes Fabricius Møller, Politiken