Et Folkesagn. Fra Bournonville-idyl til syret troldspejl

Ole Nørlyng

Et Folkesagn

Fra Bournonville-idyl til syret troldspejl


(27 x 21 cm) 296 sider, rigt illustreret
kr. 295,- kr.

August Bournonvilles Et Folkesagn blev af Den Kongelige Ballet nyopsat på Operaen i marts 2011. Nyopsætningen blev en meget stor succes både i pressen og hos publikum – og tildeltes to Reumertpriser samt Teaterkatten.

Bag produktionen stod et kunstnerisk team anført af balletmester Nikolaj Hübbe, der havde bedt ballethistorikeren Ole Nørlyng om at fungere som dramaturg og scenograf Mia Stensgaard om at stå for det visulle udtryk.

Ole Nørlyng skildrer i Et Folkesagn - Fra Bournonville-idyl til syret troldspejl ballettens lange historie fra premieren i 1854 til i dag, hvor balletten vel nærmest kan betragtes som nationalklenodie. Der redegøres for de forskellige opsætningers dekorationer, kostumer og rollefortolkninger.

Sidst, men ikke mindst, berettes om arbejdet med nyopsætningen af Et Folkesagn. Hvilke tanker lå der bag? Hvor fandt teamet Hübbe og Nørlyng inspiration? Som læser får man et levende indtryk af alle de overvejelser og hele den imponerende arbejdsindsats der ligger bag en nyopsætning – forhold der også visualiseres gennem det spændende og farverige illustrationsmateriale.