|
|
I denne udgivelse skildrer historikeren, cand. mag. Palle Thilo Orlogsbriggen Lougen, som var tegnet af fabrikmester Stibolt som den første af den berømmelige serie ”De Stiboltske Brigger”. Bogen har form af en ”skibsbiografi”, der udførligt fortæller orlogsbriggens historie fra stabelafløbning til ophugning. Der indledes med en indgående beskrivelse af skibet suppleret med instruktive tegninger foruden en omfattende gennemgang af rigning og sejl samt af artilleriet. Dernæst berettes om ”besejlingen”, som prøveturen kaldtes, med dens vigtige manøvrer såsom indsætning af fartøjer, ankerletning, vendinger, selve sejladsen m.m. - alt sammen med de behørige kommandoer. Også bemandingen – ikke mindst officererne – og i det hele taget af organiseringen af flådens personel behandles indgående. Behandlingen af disse to emner er helt enestående i Danmark og Orlogsbriggen Lougen, 18 kanoner udfylder således et stort hul i vor håndbogsbestand. De følgende afsnit omhandler de togter, som Lougen deltog i. Således togtet til Dansk Vestindien 1793-94 med den hårde tur gennem Kanalen og over Atlanten, og om forholdene i Vestindien, hvor Lougen som stationsskib skulle beskytte den danske handel, og hvor det lykkedes at opbringe et par engelske kapere. Senere ses orlogsbriggen først på forholdsvis fredelig vagttjeneste på Elben ud for Altona i årene 1795-97 og senere i 1797 som forstærkning af eskadren i Middelhavet. Der fortælles om udturen i hårdt vejr ned gennem den engelske kanal og over Biscayen, og om opslidende konvoj- og meldetjeneste krydret med mere eller mindre krigeriske sammenstød med franske kapere, nordafrikanske sørøvere og engelske orlogsfartøjer. Endelig beskrives Lougens sidste togt, der endnu engang gik til Dansk Vestindien. Her kom det til flere konfrontationer med engelske orlogsskibe såvel som kapere, kulminerende med den berømte træfning ved Fugleklippen, hvor Lougen med held undveg to engelske fregatter efter at have tilføjet dem betydelig skade. I forbindelse med fjendtlighederne i 1801 måtte de tre dansk-vestindiske øer overgive sig til en overlegen britisk flådestyrke, og Lougen, der da lå i St. Thomas’ havn, blev beslaglagt og ført til Martinique. Ved fredsslutningen blev den frigivet og returnerede til Danmark, hvor den blev synet og konstateret udslidt. Troperne har alle dage været hårde mod træskibe, og dertil havde Lougen i englændernes varetægt savnet enhver vedligeholdelse. I 1802 blev orlogsbriggen derfor hugget op. Orlogsbriggen Lougen, 18 kanoner, der primært bygger på utrykte kilder fra Søetatens righoldige arkiv, er hele vejen igennem forsynet med de nødvendige historiske oversigter. |
Palle Thilo